Hvorfor designere elsker glas

5. juli 2026

For et par måneder siden fik jeg fat i en smuk bordplade med en fantastisk stjernefiner: Fantastiske åretegninger, masser af karakter. Den fik straks den mest prominente plads i vores stue. Glaspladen, som lå på spisebordet før, flyttede i første omgang ned i kælderen.

I dag vil jeg gerne gøre status og dele det med dig. For jeg har nemlig fundet ud af: Jeg savner mit glasbord.
Ikke fordi træ ikke er smukt, tværtimod. Massivt træ eller finer bringer en varme ind i rummet, som glas aldrig vil få. Men netop ved spisebordet har en glasplade egenskaber, som jeg tidligere tog for givet, og som jeg nu savner.
Det startede med, at min kaffe efterlod grimme rande direkte på det nye bord. Kort efter indførte vi en streng bordskåner-pligt. På et tidspunkt kom de irriterende dækkeservietter til, fordi en for varm tallerken efterlod mørke mærker.
Og selvom vi virkelig passede på, sneg der sig med tiden flere og flere olie- og vandpletter ned i overfladen. Så det betød: slibe ned, forsegle på ny og håbe på, at pladen dermed bliver lidt mere modstandsdygtig. I det mindste må jeg nu gentage forseglingen hvert år. Og ja, der findes efterhånden plastbelægninger, som man ikke behøver at forny ofte, og som også gør et træbord næsten uforgængeligt. Jeg personligt kan dog bedst lide den naturlige, matte overflade fra træ, og den kræver bare mere opmærksomhed og pleje i hverdagen. Meget anderledes end mit glasbord dengang; der behøvede jeg ikke hele tiden at holde øje med mine gæster med en drink i hånden.

Cassina La Rotonda glasbord – designeksempel — **Cassina bruger glaspladen på en smart måde til at sætte fokus på det stilfulde stel.**

For glas kender bare ikke mange af disse problemer. Overfladen er lukket, rødvin og tomatsovs kan ikke gøre skade her. Glas ældes faktisk slet ikke. Det gulner ikke, svulmer ikke op, vrider sig ikke og er grundlæggende modstandsdygtigt over for varme. Så længe det ikke beskadiges udefra, ser en glasplade også efter årtier ud som på den første dag. Uden at man nogensinde behøver at forsegle eller oliere noget igen. Og glas er let at genanvende, fordi man kan smelte det om. Teoretisk set tilbyder glas den perfekte base for en lukket cirkulær økonomi, selvom praksissen naturligvis stadig står over for udfordringer.

Samtidig holder den fordom hårdnakket ved, at glas skulle være særligt sarte. Faktisk består møbler af glas af høj kvalitet oftest af hærdet sikkerhedsglas, som virkelig er meget robust. I hverdagen behøver man normalt ikke at bekymre sig om tallerkener, kopper eller bestik. Den hyppigste årsag til fine ridser er faktisk små mineralske partikler i støvet, som man gnider hen over overfladen, når man gør rent. Det virker så som sandpapir. Men det er let at undgå ved at støve af først og helst bruge en mikrofiberklud til at tørre af.

Og så er der endnu en grund til, at mange designere så gerne arbejder med glas: Det træder tilbage. Det bringer lys ind i rummet, virker let og får især mindre rum til at fremstå mere åbne. Det sørger for et spændende visuelt hierarki i selve møbeldesignet. Et Ronald Schmitt K5000, Bonaldo Big Table eller Cassina La Rotonda lever ikke nødvendigvis af glaspladen; den forsvinder snarere visuelt. Pludselig kommer understellet og konstruktionen i fokus.
I vores daglige arbejde hos Revive ser vi dog også en anden side af glasmøbler. De stiller vores team over for en række udfordringer, og det på næsten alle områder, som et møbel gennemgår hos os: Transporten er omfattende, fordi glas naturligvis skal beskyttes særligt grundigt mod brud. Også på værkstederne når vi hurtigere grænsen: Mens man kan istandsætte mange andre materialer godt, er dybe ridser eller skader i glas praktisk talt umulige at reparere. Og selv hos os i fotostudiet er glas mere krævende: Spejlinger, transparens og lysrefleksioner gør gode produktbilleder betydeligt sværere.

På trods af dette forbliver jeg en stor glasentusiast og har passende fundet seks borde frem til dig.

Mine anbefalinger til borde: